Miss Vidt og Breth

 Vidt og Breth 

- Don't worry about a thing!

 

Om Miss Vidt og Breth

 

Jeg har forsøgt at tegne et billede af hvem jeg er og hvilke personlighedstræk der har gjort mig god til det jeg gør. Så...hvem er Miss Vidt og Breth?

 

Jeg udfører diverse ad hoc-opgaver i et vidt omfang, er lærenem og favner bredt!

 

Som udpræget ordensmenneske, har jeg naturligt flair for at kategorisere, systematisere og organisere.

Jeg er sådan én der følger en opgave til dørs, og har sans for både helheden såvel som detaljen.

Derudover er jeg naturligt ansvarsbevidst og pligtopfyldende, fleksibel, imødekommende og empatisk.

 

Haha, det lyder meget som noget man skriver i en ansægning, men hey - jeg forsøger jo også at fremhæve mine værdier og kvaliteter, så du kan få et indtryk af hvem jeg er, og hvad du kan bruge mig til.

 

Som mor til to, lykkelig gift og med FRIHED som en af mine højeste livsværdier, er jeg opsat på at få familielivet til at fungere i takt med dét at være selvstændig.

Jeg kunne heller ikke leve uden at have humor i mit liv, så du vil måske opleve en uformel tone, når du taler med mig. 

 

Af uddannelse har jeg både Anlægsgartner samt Jordbrugteknolog i rygsækken, og er certificeret Mindfulness Master Coach - en uddannelse der giver mig utrolig meget mening.

Min retning som Mindfulness coach er blandt andet at inddrage det at være i og bruge naturen som ramme for mindfulness coaching.

 

Og så er jeg faktisk generelt ret så VILD med at hjælpe andre mennesker.

Det giver mig en fed energi, et drive.

Både i min coaching ved de dybe, vigtige spørgsmål som inspirerer til udvikling og indsigt,

og ligeså med mine praktiske Vidt og Breth assistent-opgaver.

 

Jeg bruger ofte tid på... inkl funfact .

  • At designe og tegne... fx. sansehaver, min hjemmeside eller andre medier jeg kommunikerer på.
  • Vedligehold af vores landejendom... stor have, mange bygninger, alt for lidt tid.
  • Samvær med familie og venner... elsker kvalitetstid , især om smagsopleveler og musik. Men jeg nyder også at trække benene op i sofaen med et tæppe og hygge med en god film eller et spil.
  • Meditation, mindfulness og (selv)udvikling... en stor del af mig i det daglige.
  • At nørde med software og teknik ...smider gerne alt hvad jeg har i hænderne for et nyt spændende stykke software .
  • Jeg har også en spirende forfatter i maven, og har derfor en naturlig interesse i at skrive, og læse...aj hvor jeg elsker at læse.

 

Virksomheder jeg samarbejder med og laver opgaver for:

 

  • Den Grønne Mand, Anlægsgartner
  • Liselotte Ellegaard, Mindfulsolutions - Stress og Mindfulness Coach
  • Maria Mærsk Coaching - Stress Coach
  • Karen Hasseriis, More love less fear - Love Coach
  • Ulla Lindholm, ZENsitiv business - Mindfulness Coach